hjortevildt

2012-01-23T22:15:00.001+01:00

Hvis blot de bevægende billeder kunne danne en handling selv, uden at jeg skulle bruge flere timer på det..

2012-01-22T16:54:00.002+01:00

Der bliver grinet, hygget og planlagt. De kreative evner er i flittigt brug og de mange forskellige destinationer, giver et lyst håb for den kommende tid.

2012-01-19T12:44:00.001+01:00

Hvis du langer ud efter mig, vil det regne ned med følelser. Spar mig for dine intetsigende ord og så vil skyerne langsomt fjerne sig fra mit forvirrede sind. Jeg er allerede på mine knæ, mærker vinden og når jeg forsvinder, er alt tabt.

Published with Blogger-droid v2.0.1

2012-01-08T12:04:00.000+01:00

Med morgenkaffen på min højre side, sidder jeg og gengiver nattens forestilling. Det er en af de ting, jeg prøver at minde mig selv om at jeg skal gøre. Jeg er dog kun oppe på fire drømme nu, men hvor er det virkelig fantastisk at læse dem igen. I kan få en lille smagsprøve.

".. Jeg går ned af en gang og ender i et skænderi. Det er min moster som er helt desorienteret. Hun har tøj fra 1950'erne på og råber og skriger til alle sider. Min onkel prøver at få hende til at slappe af og siger noget lignende med: ”så du løj?! Hvornår tog du coke?! Var det efter vi mødtes? Har du taget det i dag også?!” hvorefter hun skriger: ”Nej!”, men er tydeligt påvirket. Jeg stiger ind i en elevator, hvorefter der med det samme udvikler sig en skudepisode mellem mafiatyperne.."

".. Jeg kører rundt i et kæmpe bjerglandskab, som er frodigt, grønt og fyldt med høje bakker. Solen skinner og jeg kører rundt med en person (ukendt). Personen siger: ”du skal passe på den store kæmpe. Han er ikke bleg for at komme og ødelægge stemningen og træde på os”. Jeg ser en kæmpe gammel, lettere slidt, mand gå rundt i vandet. Han kigger lidt rundt omkring og tramper rundt, så vandet i den gigantiske sø sprøjter helt op til hans arme. Han ser ikke farlig eller sur ud, men har et mere intetsigende udtryk i ansigtet."

".. Jeg undrer mig over, hvorfor gorillaen har normale bukser på og har menneskehænder. Da jeg giver den stød, giver den også et hyl som fra et menneske. Jeg tænker ikke videre over det og løber ud igen. Jeg løber hen til en væg, hvor der er placeret stole langs væggen og en ældre mand har sat sig i en stol og har spændt sig fast. Han beder mig om at sætte mig, så det gør jeg. Jeg spænder mig fast og hele væggen rykker sig. Vi bliver kastet fremover (gulvet går nedad) og en kæmpe flodbølge kommer direkte mod os. Jeg tror i det øjeblik at jeg skal dø, men jeg får bare en masse vand i hovedet og ser at også den gamle mand stadig lever. På en eller anden måde finder jeg ud af, at hele denne oplevelse er en forlystelsestur."

2011-12-23T11:53:00.001+01:00

Weekendtaskerne er fyldte og det samme er hovedet. Forskellige tanker flyver rundt i lejligheden og imens jeg gør mig klar til at få et lille afbræk fra den travle hverdag i storbyen, observerer han mig med et fredsommeligt smil. "Hvad er der?" spørger jeg nysgerrigt. Han trækker på smilebåndet og blinker en enkelt langsom gang og siger: "Intet. Du er bare så ufatteligt smuk. Jeg er den heldigste mand i verden." Jeg giver ham et varmt kram, men med et inderligt ønske, om at han snart vil tage på arbejde. For i netop dette sekund, kan jeg mærke en af mine deprimerende julestunder snige sig op på mig og derfor trænger til at være alene. "Vi ses til et hurtigt julekys senere", får jeg sluttet af og han lukker døren.

Så mine formiddagstimer er fløjet forbi med at bringe klaveret til live, imens jeg synger de triste/smukkeste sange som ligger mit hjerte nært. Jeg ser på gamle billeder og videoer jeg har kreeret, imens jeg slavisk går igennem sange som minder mig om hjertesorg og ender med de dyrebareste sange, som af alt giver mig den største livsglæde. Det er ikke fordi jeg er deprimeret eller trist her op til jul, tværtimod. Men det er blevet et personligt ritual for mig selv, hvor jeg får slynget mine følelser og tanker igennem, imens jeg reflekterer over min nuværende livssituation. Jeg elsker stadig de mennesker omkring mig lige så højt og jeg elsker at leve livet - men det er kulden som giver mig nye tanker at varme mig på.

Rigtig glædelig jul til alle derude.

2011-12-11T00:48:00.001+01:00

Når der findes sære overraskelser i den simple morgenmad, kan jeg ikke lade vær med at smile og føle at intet giver mening i netop denne observation. Søndagen bliver højst sandsynligt sunget igang med skrøbelig fransk røst, men slutter med filippinsk juleglæde. Træet skal pyntes i den lille forstad og jeg må indrømme, at min sjæl mangler lidt nostalgi og hjemligt varme. Du barndomsby, vi ses i morgen.

2011-12-01T14:51:00.001+01:00

Julen har sneget sig ind på Vesterbro. På trods af de forfærdelige nyheder, er her stadig varme og hygge.

2011-11-24T22:27:00.001+01:00

Endnu en sort dag i mit liv og endnu en dag, hvor jeg er nødt til at sige farvel. Det føles som igår, at jeg tog afsked med et elsket familiemedlem - og nu var jeg nødsaget til at tvinge realiteten frem i mig igen. Det er aldrig rart. Jeg bliver ved med at have tankerne andetsteds og trækker det falske smil frem, i de timer jeg skal arbejde. Men så snart jeg stiller skoene i min mørke entré, slår sorgen mig som et lyn. Alt bliver tungt og tårerne lister sig langsomt frem. Hvor er det bare uretfærdigt.

2011-11-19T15:46:00.001+01:00

Vindene og tankerne ændrer sig. Lyset er blevet mørkt. Dagene er blevet korte og jeg føler af en eller anden særlig grund, at jeg har forandret mig. Forandret mig, i takt med naturens årlige vending. Til det bedre - eller værre - er vel hvordan man betragter det. Jeg har langsomt opridset en cirkel af nære venner omkring mig og denne linje bliver svær at krydse af folk udefra, selvom jeg uden besvær åbner mit hjerte op og spilder det ud over fremmede. 'Undskyld, jeg kender dig jo næsten ikke', men alligevel kan jeg føle en enorm tryghed hos en fremmede sjæl.

2011-10-23T13:57:00.000+02:00

Vi kommer alle fra det samme velkendte mørke. Vi tager frakkerne af og alle sten fra vores skuldre falder. Vi hilser pænt og begynder på samtaler som betyder absolut intet for os. Et påtaget smil, røg i lungerne og straks er man i god stemning. Jeg lægger øre til debatter og emner, som jeg normalt er døv overfor og jeg prøver at virke entusiastisk i min evigt øvet tale om mig selv, selvom jeg udmærket ser de intetsigende øjne stirre på mig. Der dannes et overfladisk sammenhold for én enkelt aften - et par gennemsigtige timer. Humøret bliver båret i håbefulde arme og vores skridt følges i takt. Man begynder at slappe mere af i sin 21-årige uniform af hud og bilder sig selv ind, at selvtilliden skinner ud af hvert ord man fremfører. Timerne skrider frem og det er på tide at sige farvel. Man går højt over fortovet, smiler for sig selv og sætter sig ind i nattens pengemaskine for at blive kørt tilbage til den vestlige bro. Selvværdet har klamret sig om mig. Ja, det har så. Tre skridt frem og ligefrem står ejeren af mit ødelagte hjerte. Jeg fryser, min krop fryser og mine tanker fryser. Til højre? Til venstre? Gå tilbage? Nej, fortsæt ligeud, men for hvert enkelt skridt jeg tager, driver selvværdet og selvtilliden direkte ned i rendestenen. Han nærmer sig og ansigtet er desværre alt for velkendt. Gid alle de små detaljer man husker så utroligt tydeligt, ville blive visket ud i denne natteblæst. Hans højrehånd går pænt ved siden af ham og har allerede mærket den kommende akavede stemning. Alles blikke farer forvirrede rundt og da der næsten er fysisk kontakt, slynger han et hånende "godaften" mod mig. Jeg smiler nervøst og prøver at samle de sidste stykker af mig selv.

Fortidens genfærd som gang på gang hjemsøger mig. Jeg burde være helet nu - det er jeg. Men et enkelt blik og det tordner i kroppen, som den negative overraskelse man aldrig gider at få.

Jeg lægger mit ødelagte jeg i den mørke seng og jeg lukker mine trætte øjne. Min hånd bliver taget og en næsten lydløs stemme hvisker: "velkommen hjem igen, elskede". Straks er mit humør lavet af guld.

2011-10-15T14:26:00.002+02:00

2011-10-15T13:58:00.000+02:00

Hvilken blog læser jeg slavisk? Denne. Jeg har slet ikke styr på, hvor længe jeg faktisk har fulgt denne fine pige. For at være helt ærlig, har jeg et helt specielt forhold til hende. Jeg føler at vi føler de samme ting, ser ting i samme lys og er to drømmende sjæle som danser hver især. Jeg kan følge hendes tanker, selvom det hele er på skrift. Det som drager mig hver gang, er det skrøbelige og ærlige univers hun skaber. Med de smukkeste ord jeg nogensinde har læst, sat sammen i den perfekte konstruktion af skrevne ord og sarte billeder, har hun skabt en følsom ø for mig, som jeg til hver en tid har lyst til at strande på og aldrig vende tilbage. De dage hvor mit sind er allermest gråt og farveløst, sætter jeg mig ned og læser hendes tekster. Straks løfter de mig op og en genfunden motivation er vækket i mig.

Måske et af de mest inspirerende mennesker i mit liv, uden at være tilstede i min hverdag. Det er svært at forklare, men at have lært hende at kende, er som at have været faret vild i en ugenkendelig skov og blive fundet.

2011-10-12T10:52:00.001+02:00

Det er længe siden, at jeg har stået op før solen. Da uret ringede kl. 05:45, var jeg overbevist om at jeg blot havde sovet to timer. Men der var intet andet for, end at hive kroppen op af det varme hav og starte dagen. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg savnede denne tidlige stemning, som kun finder sted når byen sover. På den anden side af køkkenvinduet, er der ingen tændte vinduer - kun mørke. Jeg undrer mig i et kort øjeblik og tænker: "sikke længe alle dem på den anden side kan sove". Kaffen dufter dog lidt bedre, havregrøden smager lidt sødere og det kan føles som om tiden står stille i netop dette morgenmørke. Med en jobsamtale kl. 8, sprang jeg på B-toget, i håb om at komme til tiden. "Hellerup" siger damen med den komfortable stemme og jeg imødekommer morgenkulden. Samtalen forløber godt og jeg vender snuden hjemad kl. 9. Det er længe siden jeg har benyttet den røde vogn. Det var nemt og sikke godt man sidder lænet op af det store vindue. Turen fik mig alligevel til at savne den blå jernhest. Især om morgenen, hvor man er pakket ind i flere lags materialer, handsker på de kølige hænder og man føler sig helt svævende, når man kører fremad og kun lyskryds er i vejen - eller en lille pause, hvor vejret kan trækkes lidt dybere. Det kommer vel an på, hvordan man ser det.Ligeledes var det passende, at min iPod valgte James Vincent McMorrows album "In the Early Morning" (med passende titel) som min morgens soundtrack. Takket være hende her, har jeg fået øjnene og ørerne op for ham. Nu sidder jeg her ved det nye skrivebord og blikkenslageren fra etagen under mig fortæller mig, at jeg ikke kan benytte toilettet eller mine vaske det næste stykke tid. Det tager jeg som mit 'cue' og smutter på arbejde. God efterårsdag til alle.

2011-10-05T20:29:00.001+02:00

Igår var jeg ude i Frederiksberg Have, for at tage billeder af musikeren/veninden Line Hvid. Vejret var som på en perfekt efterårsdag og hun var klædt i varme. Billederne blev taget, imens vi prøvede at finde frem til hinandens nuværende liv. Jeg har ikke snakket med hende længe og det ærger mig, når vi går flere år tilbage. Tilbage til dengang man startede sin allerførste skoledag - som i den allerførste. Hun var simpelthen så underholdende og inspirerende at være i selskab med og jeg kan slet ikke vente med at arbejde sammen med hende, angående hendes kommende EP. Flatterende nok, så spurgte hun pænt om hun måtte bruge min sørgmodige lille skitse, som jeg skrev i en rødvinsbrandert, mutters alene i min nye lejlighed. Jeg var ensom, manglede kærlighed og vinteren var alle vegne. Jeg har stadig svært ved at tage imod ros, for noget som jeg finder en tilfældighed.

Om små femten minutter, vil jeg lægge mig hen i den redte seng og nyde lidt "Desperate Housewives", da kæresten er ude til middag. Mine onsdage bliver stort set altid spenderet på Wisteria Lane. God aften til alle.

2011-09-21T13:26:00.002+02:00

En bekendt af mine, viste mig frem til denne side. Jeg deltager nu i konkurrencen, så jeg ville sætte pris på at I valgte at stemme på mig. I er også velkomne til at dele linket med familie, venner og bekendte. Af hjertet, tak.

I kan stemme på mig her.

2011-09-20T19:57:00.001+02:00

Det svenske var en succes og dagen forløb forbløffende fornemt. Efter mange timers solskin, kaffe og mærkværdige snakke iblandt naboerne, var det tid til at vende snuden hjemad. Der skete så meget den dag, at jeg er tom for ord lige nu.Så nu er den danske hverdag begyndt - uden biltrafik i Københavns gader. Når jeg cykler af sted i min efterårsuniform, føler jeg mig helt fri. Vejene er tomme og luften renere. Mit sind er fyldt med glæde - indtil jeg ankommer til indre by, hvor kaos i gaderne finder sted. Forvirrede folk og fløjtepift i øregangene. Jeg finder hurtigt min veninde blandt en gruppe trenchcoats, hvor hun står smilende. Efter en god våd time, får jeg tilfredsstillet mine materielle lyster og kæmper bravt igennem muren af regn. Drivende våd og, med hvad der føles som 2 kg tøj, tungere, kaster jeg mig i den store lædersofa. En omgang 'Kongen af Queens' går rigtig godt til en varm kop kaffe og nougat is med karamel.

2011-09-12T17:42:00.001+02:00

Jeg bruger mine sidste muskler på at træde pedalerne rundt, men vinden forhindrer mig i at holde øjnene åbne. Jeg kan næsten allerede dufte den varme kop kaffe, som jeg har tænkt mig at lave, lige i dét sekund jeg træder ind ad døren. Imens jeg spejder alle ansigterne i efterårets blæst, cykler min elskede uforstyrret lige forbi mig ved "vores" Netto, iblandt børnefamilier og ræsende personer i hver deres travlhed og jeg bliver varm indeni, blot ved tanken om at han hjemvender allerede om en times tid. Nu er der endelig en times pause i vores evige cirkel af hverdag, hvor jeg kan planlægge en 'overraskelses-Malmø-tur' for min kæreste. Jeg bliver gode venner med søgemaskinerne, men kan overhovedet ikke koncentrere mig, da den lille pige i blå kjole på den modsatte side af gaden, sidder i sin vindueskarm på 3. sal og vinker til mig. Hun smiler og griner lidt mere, da jeg gengælder hendes glæde. Efteråret er allerede fyldt med lune glæder.

2011-09-02T16:58:00.002+02:00

Så fik jeg tid til at sætte mig ned og skrive. Tro endelig ikke, at mit fravær skyldes at jeg lever det fede liv. Tværtimod - hverdagen er blot slået ind og alle de praktiske ting står mig helt til ørerne. Jobsøgningen er på fuld skrue, kæresten fylder mere og mere (bogstaveligt talt, hans ting er alle vegne) og på en eller anden måde, er der aldrig helt ryddet op i lejligheden.

På den mere lysere side; så elsker jeg efterår. Jeg hader at sige farvel til sommeren, især sol og varme er noget jeg virkelig sætter pris på - men på den anden side elsker jeg efterårets farver. Bladene bliver gule og hele naturen bliver fortryllende orange. På turen på vej til arbejde, får man to-tre blade i hovedet og vinden er lidt køligere. Men solens lys har en helt bestemt stemning. Selvom man blot er to dage inde, føler jeg en vis forandring i solens lys og er man så heldig at få en solskinsdag i efteråret, betyder den så meget mere, end hvis det var om sommeren (i mine øjne i hvert fald).

Nok om vejret. Om et par timer får jeg en fuld Panum-studerende hjem, hvorefter jeg smutter ud til en god omgang rødvinshygge med den søde røde.

2011-08-21T19:03:00.002+02:00

Vi drog ned til vores egen personlige James Bond ø. Efter en god omgang bølgedans, solskinskærlighed og mætte mavser, er jeg nu hjemme og genopladet. Jeg føler, at jeg har nok sommer i min krop til at kunne overleve det danske efterår.

2011-07-31T21:04:00.002+02:00

"Jeg orker ikke rigtig mere ud i dag. Jeg håber du forstår..".
Det var det eneste svar jeg modtog, efter en kærlig besked. Det er skam også forståeligt, når man har brugt flere timer på kørsel og højst sandsynligt er udmattet. Men når sådan en besked, kommer fra den person man har savnet allermest og har siddet og talt minutter ned, til den dag han vendte hjem, så gør det ondt.

Eftersom vi havde et mindre skænderi lige inden han tog af sted og vi sagde farvel i en tilstand som ikke var 100% OK, så gør det ondt. Da jeg læste de utroligt hårde, men simple ord, gjorde det ondt. Min vejrtrækning galopperede og jeg begyndte at holde mig beskæftiget med rent sengetøj, opvask osv. Jeg ved godt at jeg er sart, men så slår det ekstra hårdt.
I min vrede/sorg, gik jeg raskt ned til kiosken og bad om 10 stk. lungekræft med filter. På gåturen hjem, får jeg det dårligt med mig selv over at snyde i mit ellers så velfungerende rygestop - men det er det jeg trænger til, nu hvor det eneste jeg havde glædet mig til i 8 dage, var at se hans øjne.

"Rygning kan dræbe" - ja, men det kan kærlighed skam også.

2011-07-30T23:27:00.003+02:00

Denne uge har stået på aktiviteter som er blevet skubbet lidt til siden, efter jeg mødte ham nytårsaften. Et gammel og vigtigt venskab er blevet genoptaget og en aftale med en tidligere elskede er blevet stablet på benene. En hyggelig dag med et yngre familiemedlem er blevet nydt og jeg har drukket god kaffe i spandevis. Det er ikke fordi jeg nyder denne 'single' tilværelse mere end at være med ham, men nogle gange føles det lidt rart at have tid til blot sig selv. Man har lov til at skråle med på de mest ynkelige kærlighedssange, som man ikke indrømmer at lytte til - men som man inderst inde har en lille kærlighed for. Man lægger ansigtsmasker og ordner sine negle, så lugten af neglelak lægger sig tungt i luften i den 62 kvm stor (lille) lejlighed. Man ser serier såsom SATC i flere timer, bare for at drømme sig en næsten lignende tilværelse (NB: lejlighed i NY, masser af tøj, sko og drinks). Man sætter en jazz vinylplade på lige så snart man vågner, fordi han ikke er der til at kritisere genren.

Men det er helt uudholdeligt, hvor meget jeg savner ham lige nu. Timerne indtil søndag aften kan kun gå for langsomt.

2011-07-28T20:03:00.002+02:00

Når det regner vældigt blødt udenfor og man kun bor på 1. sal, udnytter man muligheden og kravler op i malernes stativer som omringer hele bygningen. Man tager en af sine bedste venner i hånden og prøver at få et ordentligt greb på stigen, så man ikke falder ned på de våde fliser. Når man når 5. sal, forstår man det slet ikke og man er betaget. Den sorte kappe man har på, er slet ikke tyk nok og lige så snart man sætter sig, er man drivvåd. Alligevel finder fingrene vej og begynder at spille de gemte melodier. For ens bedsteven har de smukkeste, uskyldige toner på kun fire strenge og igennem frivillig tvang fra en selv, begynder man at synge de sange som ingen hører.

2011-07-27T10:12:00.003+02:00

Et lille shout-out til alle mine læsere. Igår modtog jeg en yderst motiverende og inspirerende e-mail, fra en anderkendt dansk fotograf. Dette har ført til en genfunden indre gejst og jeg søger nu personer, som kunne have lyst til at posere til et par projekter. Idéerne vil blive bragt til live i København eller omegn. Så pak usikkerheden væk og kontakt mig, hvis du har lyst til at lege med kunst i selskab med en rolig sjæl. Billederne vil blive brugt i min portfolio.

nataschalhea@gmail.com

Tak.

2011-07-26T23:14:00.004+02:00

Regnen har silet ned i flere dage, men netop som jeg troede at det ville tynge mig ned, har det ikke gjort andet end at rense mig fra negativitet. De eneste negative meddelelser jeg har fået de sidste tre dage, har kun bragt gode meddelelser med sig. Mit hoved er højere end nogensinde, men hvor savner jeg dog min anden halvdel. Imens han mister sig selv i Sveriges smukke natur, skal jeg nyde Under Byens smukke værker på søndag, i selskab med hans venner - det er det tætteste på hans nærvær jeg kan komme lige nu.

2011-07-21T07:46:00.002+02:00

Luften er tæt og følelserne støder tit ind i hinanden i en massiv kollision. Varmen siver ind igennem alle sprækker, så brynene rynker. Hernede kan det være svært at holde hovedet koldt.

2011-07-20T13:43:00.005+02:00

Så fik jeg holdt min lille uges ferie. Det forbløffer mig stadig hvor hurtigt de gode dage flyver af sted. Selvom jeg fik regn 70% af dagene, gjorde det mig ikke spor. Under disse forhold, opdager man hvor meget dyner, hygge, stearinlys, film og et positiv sind betyder. Det har været nogle helt befriende dage - mere end andre ferier, hvilket nok skyldes at jeg sidder fast i en arbejdssituation som tynger mig ned. At kunne sove længe og ikke skulle planlægge noget; andet end aftensmaden. Spontane ture til vandet og aftenener igennem Dyrehaven, indhyllet i regnens friske duft.

Tredje dag inde i min fuldtidsperiode på arbejdet og dovenskaben slår ind. Jeg vågner brat op, hiver telefonen frem og ser at klokken er 8:07. Med en mødetid klokken 8:30, kunne jeg hurtigt regne ud at jeg ikke ville kunne nå det. Mit stressede jeg sprang ud af sengen og løb ud ad døren, imens jeg svagt kunne høre ordene: "hvad sker der?" komme fra soveværelset, med en træt stemme. Jeg ringer til kontoret, lyver det bedste jeg kan og samtalen ender med et "god bedring, Natascha". Jeg kan ikke fordrage at lyve, men lysten til at tage på arbejde i sådan en jagende hast findes simpelthen ikke. Jeg lunter tilbage til soveværelset og siger: "jeg har meldt mig syg. Jeg har lidt ondt i halsen", velvidende at sætningen var den mest utroværdige sætning jeg kunne fremsige. Han er for udmattet til overhovedet at kigge på mig, men får sagt en enkelt sætning. "Du er sådan en doven skid", imens et lille smil får sneget sig frem. Han kunne ikke have mere ret.

Så nu sidder jeg i et stort, hvidt hus i Lyngby og drikker hjemmelavet kaffe og spiser varmt lækkert brød. Solen rammer mig lige akkurat og jeg er sunket dybt ned i den bløde stol. Hvorfor kan min tilværelse ikke lige se sådan her ud? Jeg er godt klar over at det ikke er realistisk, når man har regninger og en lejlighed der skal betales. Men det ville godt nok ikke gøre mig noget. Nu har jeg valget mellem at hive mig og min cykel ud i det vilde vejr og få filmet nogle søde drenge nede i et svedendes varmt studie på Nørrebro - eller blive herhjemme og pleje mig selv og højst sandsynligt få dårlig samvittighed. Ingen af mulighederne huer mig lige nu, men netop i dette sekund hvor jeg sidder og synger med på hans hjemsøgende (på den gode måde) sange, vil jeg egentlig ikke være andre steder end Nørrebro.

God dag.

2011-06-30T17:19:00.004+02:00

Jeg kunne desværre ikke skrive Roskilde Festival i min kalender. Bon Iver kommer heller ikke til at fuldende min aften i november. Jeg får heller ikke nydt solens mange timer og jeg står måske uden arbejde i september. Jeg mister måske min lejlighed grundet arbejdet og min sommerferie bliver ikke så lang som jeg havde håbet.

Men der var alligevel ikke nogle bands jeg brændte for at se. Bon Ivers skønne univers minder mig mest af alt om ulykkelig kærlighed fra mine forrige forhold, så jeg indsætter Fleet Foxes gyldne solskinsstemmer i min november i stedet. Solen vil skinne lang tid endnu, da sommeren lige er begyndt og på mit nuværende arbejde trives jeg slet ikke. Min kæreste flytter højst sandsynligt ind i min lejlighed med mig, så jeg har råd til lejen og min sommerferie bliver spenderet med min elskede.

.. Så alt er ikke så dårligt igen.

2011-06-28T23:18:00.002+02:00

Tag jer ikke af det denne udgave. Det er en lille godbid til mig selv og bandet, for at se på lys og bevægelse. Videoen er ikke blevet slynget igennem redigering, så farverne er lidt ærgerlige. Men tag da endelig et kig. Kodeordet er: juni2011.

2011-06-28T19:44:00.006+02:00

Min weekend blev spenderet i en støvet kælder i forstaden. Her indgik jeg et samarbejde med et band, om at lave en dokumentar over et år. Efter blot to dages "overvågning", kan jeg allerede mærke at det bliver et projekt jeg vil lægge hjerte og sjæl i. Jeg kan intet afsløre - så I får nogle stills fra små udvalgte klip.

2011-06-23T23:25:00.003+02:00

Efter en god middag, krydret med dybe samtaler og ømme emner, blev der drukket øl i den hvide vindueskarm, med udsigt til brostensgaden. Efterfølgende skulle skoene snøres, for aftenen bød på Sankt Hans. Vi krydsede det kolde vand og nød hvordan vinden blæste varmen fra bålet hen på vores kølige kroppe. Da vi vendte næserne hjemad og igen befandt os på den oplyste bro, gik det op for mig, at det næsten er umuligt for mig at være nedtrykt eller sur. For skulle jeg nogensinde havne i sådant et humør, skal der bare gåes en tur i tusmørket. For i det tidsrum, bliver alting lidt flottere. For i det tidsrum, er mit sind roligt og når solen kommer frem igen, har mørket taget sørgmodigheden med sig.

2011-06-22T18:58:00.003+02:00

Efter lidt over 24 timer fortæller han mildt i røret, at det føles som en evighed og at han savner mig. Han har ingenting vigtigt at sige, men det føles godt at have mig i telefonen. Forhåbentligt går der ikke lang tid før vores veje mødes igen.

Vi er begge travle mennesker. Hans sommer kommer til at bestå af musikindspilning - min bestå af arbejde. Heri mener jeg; søgning af nyt arbejde, få fastslået en aftale angående job som fotoassistent, opstart af egen lille "virksomhed" og få oprettet diverse fotosider på internettet. Det lyder måske ligetil, men det er svært at få tid til det hele, når man står i en fuldtidsstilling. En fuldtidsstilling, som er begrænset til august, eftersom revision aldrig vil blive en interesse. For ikke at miste min hule på Vesterbro, bliver jeg simpelthen nødt til at finde en indkomst et sted. En jobsamtale er på plads i morgen kl. 9, så nerverne sidder lidt uden på tøjet.

Indtil da, vil jeg gennemrode min bog fuld af digte, fra da jeg befandt mig i Paris.

2011-06-22T00:09:00.003+02:00

Min fuldtidsperiode starter i morgen og to uger frem. Jeg prøver at bevare min positive indstilling, men eftersom det er de kedeligste/længste dage (sommerperiode), bliver det svært. Så jeg håber at I nyder jeres dage i fulde drag, alle jer som har sommerferie.
Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg bliver ført langt væk og hvor solen bliver min bedste ven. Jeg må dog lige væbne mig med tålmodighed lidt endnu. Trætheden slår ind nu, så godnat til jer alle.

2011-06-21T21:26:00.003+02:00

Jeg lå i eftermiddagslyset og lyttede til denne sang. Min krop var afslappet og jeg kunne langsomt mærke mine øjne lukke i. Jeg var i en sovende/vågen tilstand og sangen formåede at hive disse minder frem. Videoen er ingenting specielt, men det er den nærmeste gengivelse af det jeg oplevede. Jeg beklager for lyden i det ene klip, men filmredigering er endnu ikke en af mine stærke evner.

Og så lige et velkommen til alle de nye læsere. Det varmer helt, at I gider opleve min verden.

2011-06-20T20:05:00.004+02:00

Drengen har sin sidste eksamen i morgen og skal dernæst fejre sin genforening med frihed igen. Derfor kommer jeg nok ikke til at se ham i nogle dage, da øl/venner/musik er højt prioriteret efter en måneds intensiv læsning. Men det er i orden med mig; for så den står på lyserøde drikke, neglelak, fodbad, stearinlys og romantiske film, som der normalt ikke er tid til.

2011-06-08T23:32:00.003+02:00

Jeg længes efter at mærke havbrisen og gå ture side om side med vandet. Jeg elsker at give efter og lukke øjnene i. Tit drømmer jeg om at falde i det endeløse dyb og flyde. Bare flyde og mærke at jeg lever - men den følelse bringer han alligevel frem i mig, hver eneste dag.

2011-05-30T21:55:00.004+02:00

Jeg har haft besøg af en læsehest den seneste uge og det ser ud til at fortsætte til langt ud på sommeren. Jeg indtager viden omkring vores kroppe og det gør mig ikke spor. I dag løb hesten hjem for hente forsyninger til endnu en lang periode. Lejligheden føles mørk, tom og ensom. Det er svært at indstille sig på at være alene, når man har haft kærlighed omkring sig, i så mange timer.

Amager var smuk her til aften, set i lyset af solens sidste stråler. Jeg stoppede op på Knippelsbro, for at betragte skønheden. Det var smukkere end ord nogensinde kan beskrive; vandet bevægede sig i små bløde danse og solen badede sig i det blå spejl. Kulissen var mat lilla med et strejf af guld. Bygningernes øjne blinkede og vinden omfavnede mig med en fugtig varme. Jeg var lykkelig/jeg er lykkelig.

Så nu sidder jeg i et mørke, som holdes i live af de blide toner fra Bon Iver. Jeg møder tidligt i morgen, men i aften skal jeg pleje mig selv - min krop. Jeg skal mærke stilheden og genoplives ved hjælp af positivitet. Jeg bobler indeni af glæde, for i weekenden skal jeg fejre en ven igennem otte år.

2011-05-15T21:32:00.004+02:00

Da jeg tidligere i dag lå i min sofa og så film med et glas god rødvin i hånden, kiggede jeg ud af vinduet et kort sekund - og det smukkeste lys mødte mig. Den lille del af min lejlighed som jeg netop befandt mig i, blev belyst af et varmt lyserødt lys. Jeg blev nødt til at sætte filmen på pause, trække vejret og nyde dette lille øjeblik af uventet glæde. Det lyder måske som en mindre detalje, men lige i dét øjeblik, var det smukt.

2011-05-15T15:52:00.003+02:00

Søndagen er indrammet af forunderligt vejr med solbeskinnet regn. Igår hev jeg drengen med til familiefest, hvor han vandt alles hjerter. Det gik over al forventning og jeg kan simpelthen ikke være lykkeligere. Når jeg hører om venindernes nye weekend erobringer og småflirts, minder det mig blot om, at jeg fungerer bedst med ham.

Nu vil jeg indvie den nye stempelkande og se noget feel-good fjernsyn.

2011-05-13T18:51:00.002+02:00

At forkæle sig selv i kaffens tegn og omrokere pariser lejligheden på Vesterbro, giver mig en ro som intet andet.

2011-05-05T21:35:00.004+02:00

Min ensomhed er blevet byttet ud med tosomheden. Jeg deler nu min hverdag med personen jeg elsker højest. Vejret løfter mig let og ubesværet igennem brostensgaderne og brisen i mit brune hår, giver mig en fornemmelse af frihed. Min blå jernhest rider mig til Lyngby på lørdag, hvor vi alle skal fejre den unge drengs konfirmation. I mellemtiden sidder jeg i den svage belysning, drømmer om hvide sandstrande og hører Angus & Julia Stone takket være Linda.

2011-04-09T23:24:00.004+02:00

"Her ligger jeg i mit blå hav og har fordummende stemmer i baggrunden. Jeg tænker på ham. Han fylder min virkelighed og mine drømme. Han er følelsen af at ligge under et træ, en sommerdag og i det rette sekund falder en blomst ned foran dig. Som når man cykler og den helt rigtige sang spilles på shuffle. Det er de små ting han er - der er intet større. Han dækker de mørke solpletter på solen og hans kærlighed sendes til mig, som kosmisk stråling. Han giver mig varme, som hvis jeg omfavnede solen. Som kysset der varer for evigt. Som sangen der passer perfekt og bevæger sig i dine årer. Hver gang jeg er med ham, er det som at springe fra en højsats - men med følelsen af at lette, fremfor at falde.

Han er alt - han er virkelig intet. Han er.

Jeg vil elske ham til jeg falder i en evig søvn."

Sikke tanker man finder frem til, når man gennemroder sine gyldne notesbøger - det sjove er, at jeg ikke husker hvem drengen er.

2011-03-30T00:48:00.004+02:00

Mine øjenlåg er tunge efter den ene times forsvinden. Min telefon bipper konstant, selvom døgnet kun har eksisteret i en time. Arbejdet har givet mig lov til at fordufte en time tidligere, senere i dag.

I dag skal jeg nyde min halvdels selskab og indtage fødevarer fra hele verden. Mine ben og fødder skal udmattes af en lang gåtur med kærlighed. I dag skal jeg elskes, fordi det er ego dag. I dag skal jeg fejres, fordi jeg blev født.

2011-03-22T18:38:00.003+01:00

Jeg er et menneske som hiver dyner og puder ind på stuegulvet, for at drømme mig væk i et hjemmebygget hav. Trygheden føles stærkere, når jeg stirrer med mine halvåbne øjne op på den cyanblå himmel og følger skyernes vandren. Øjnene fra 5. sals lejlighederne på den modsatte side af vores brostensgade møder tit mine, men de er altid i selskab med et smil. Jeg fylder mig selv med røg, fordi jeg finder noget aldeles smukt ved selve røgen - ikke så meget handlingen. Med den varme radiator ved min side, bliver jeg oplyst af naturens sidste åndedræt.

2011-03-22T00:17:00.005+01:00

Jeg blev siddende på bussen og så den køre forbi mit hjem. En spontan mandagsplan. Jeg kørte længere og længere væk og med musik i ørerne, havde jeg ikke helt styr på omgivelserne. Jeg stod af, nød den friske luft og gik en tur langs vandet. Imens jeg plaskede lidt i vandkanten, blev jeg oversvømmet af en dybere ensomhed end nogensinde følt før. Mine fødder befandt sig nærmest begravet i det kolde sand og jeg kunne have stået der forevigt. Solen skinnede og gav det smukkeste genskær i det endeløs hav og instrumenterne bevægede sig i takt med de sagte bølger. Følelsen af at være ulykkelig og overvældende glad, er en sær situation at opleve.

2011-03-20T16:56:00.003+01:00

Så snart man trådte ud i det blændende lys, blev man langsomt opvarmet af den blide forårssol. Formiddagen blev nydt på den lyse terrasse i selskab med min far, en kop kaffe og en lun croissant. Edith Piaf blev sangerinden for min søndag og om lidt står den på en gåtur blandt træerne. Fortsat god søndag til alle.

2011-03-19T17:23:00.004+01:00

Hånden vinker venligt og siger farvel til vinteren. Små genskabte minder nydes en sidste gang.

2011-03-19T15:26:00.004+01:00

Når foråret er så venligt og deler ud med lidt solskin, får man lyst til at dele lidt af sig selv. Velkommen.