Det er længe siden, at jeg har stået op før solen. Da uret ringede kl. 05:45, var jeg overbevist om at jeg blot havde sovet to timer. Men der var intet andet for, end at hive kroppen op af det varme hav og starte dagen. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg savnede denne tidlige stemning, som kun finder sted når byen sover. På den anden side af køkkenvinduet, er der ingen tændte vinduer - kun mørke. Jeg undrer mig i et kort øjeblik og tænker: "sikke længe alle dem på den anden side kan sove". Kaffen dufter dog lidt bedre, havregrøden smager lidt sødere og det kan føles som om tiden står stille i netop dette morgenmørke. Med en jobsamtale kl. 8, sprang jeg på B-toget, i håb om at komme til tiden. "Hellerup" siger damen med den komfortable stemme og jeg imødekommer morgenkulden. Samtalen forløber godt og jeg vender snuden hjemad kl. 9. Det er længe siden jeg har benyttet den røde vogn. Det var nemt og sikke godt man sidder lænet op af det store vindue. Turen fik mig alligevel til at savne den blå jernhest. Især om morgenen, hvor man er pakket ind i flere lags materialer, handsker på de kølige hænder og man føler sig helt svævende, når man kører fremad og kun lyskryds er i vejen - eller en lille pause, hvor vejret kan trækkes lidt dybere. Det kommer vel an på, hvordan man ser det. Ligeledes var det passende, at min iPod valgte James Vincent McMorrows album "In the Early Morning" (med passende titel) som min morgens soundtrack. Takket være hende her, har jeg fået øjnene og ørerne op for ham. Nu sidder jeg her ved det nye skrivebord og blikkenslageren fra etagen under mig fortæller mig, at jeg ikke kan benytte toilettet eller mine vaske det næste stykke tid. Det tager jeg som mit 'cue' og smutter på arbejde. God efterårsdag til alle.